Farvel til Centralamerika

Der er langt mellem indlaegne her paa bloggen, men jeg haaber I baerer over med os. Der er sket en hel masse siden vi lagde noget op sidst. Vi har bevaeget os gennem tre lande, vaeret paa eventyr baade over og under vandet, og skal nu snart sige farvel til Centralamerika.

Efter vores dyrepassereventyr rejste vi til Bay Islands i Hondurs. Det er tre caribiske oeer der ligger forholdsvis taet paa land, og er meget populaere blandt dykkere. Dykningen var ogsaa det vi kom for - og vi blev ikke skuffede. Vi tog et saakaldt "PADI Open Water Diver" kursus hos "Captain Morgans Dive Center", et standard fire dages kursus. Vi blev nu tvunget til at blive paa oeen i syv dage, da et uvejr gjorde det umuligt at dykke de to foerste dage vi var der. Efter at have terpet teori i to dage kom vi endelig i vandet. Vi vaeltede rundt som babyer der skal laere at gaa, hostede og harkede i luftslangerne og havde propper i oererne, men til sidst fik vi svoemmet en lille tur paa smaa fem minutter under vandet. Desvaerre saa vi naesten ingen ting, da uvejret havde gjort vandet uklart, og vores manglende teknik gjorde at vi hele tiden hvirvlede sand op og oedelagde enhver form for sigtbarhed. Naeste dag var vejret bedre og vandet klarere og vi fik vores foerste dyk ned til otte meter mellem rigtige koralrev og skinnende hvidt sand. Pludselig kunne vi se de mange blaa, gule og groenne fisk der svoemmede lige ved siden af os. Fantastisk! Samme dag dykkede vi en smule dybere og dagen efter dykkede vi ned til atten meter, som er maksimum for et Open Water kursus. Vi dykkede ud til kanten af koralrevet og saa det forsvinde dybt under os, vi svoemmede gennem en knap 1 meter bred kloeft hvor viftekoraller boelgede over os og vi laa vaegtloese og stirrede ind i gabet paa en stor groen morane-aal. Vi saa saa mange fantasktiske fisk i alle mulige farver at det er svaert at beskrive. Dykning i troperne er helt sikkert noget vi har lyst til at proeve igen!

Efter dykkeeventyret rasede vi gennem Honduras og til Nicaragua. Vi havde begge glaedet os meget til at se Nicaragua og havde hoert meget godt om landet - desvaerre blev vi lidt skuffede. Vi ankom foerst til hovedstaden Managua, hvor vi tilbragt natten paa et hotel. Vi gik kun ud for at spise aftensmad saa taet paa hotellet som muligt. Managua er ikke en by man har lyst til at opholde sig i et sekundt laengere end noedvendigt. Naeste dag drog vi videre til Granada der ligger ved breden af Centralamerikas stoerste soe. Byen er flot og charmerende ved foerste oejekast. Men der er vildt mange tiggere som alle jagter turisterne i byen, hvilket goer et besoeg paa en cafe til en ret anstrengende oplevelse. Vi fik dog set en flot soe i et gammelt vulkankrater og proevede en naesten 2 km. lang svaevebane gennem tropisk skov og en kaffeplantage.
Det er ekstremt varmt i Granada, ogsaa om natten, saa efter tre dage i Granada flygtede vi op i bjergene for en kort bemaerkning. Vi tilbragte to naetter paa et lille hotel i natur- og landbrugsreservatet Miraflor. Her vrimlede det med bl.a. kolibrier - bogstavelig talt svaermede om hovderne paa os mens vi spiste morgenmad. Vi gik en lang tur gennem omraadet med en meget faamaelt guide og slappede af. Herefter gik turen til Ometepe, en stor oe i den store soe. Oen bestaar groft sagt af to inaktive vulkaner der rager op af vandet forbundet af en smal stripe jord. Der er mange flotte badestrande og flotte skovomraader hvor vi bl.a. saa broeleaber. Et rigtig flot sted, men desvaerre blev vi lidt forstyrrede af at Bjarke blev lidt smaasyg og maatte forbi en laege. Kombineret med lidt generelt rejsetraethed, en meget daarlig hotelrestaurent (den eneste i mange kilometers omkreds) og nogle rigtig daarlige udlejningscykler gjorde det at vi ikke rigtig havde overskuddet til at nyde den smukke oe.

Humoeret steg hurtigt igen - vi tog tilbage til fastlandet og ud til stillehavskysten. Ved byen San Juan del Sur ligger der en strand hvor flere slags havskildpadder laegger deres aeg. Paa en natlig udflugt saa vi baade en voksen skildpadde mave sig over den lange strand op til det toerre sand for at laegge sine aeg - og massevis af bittesmaa nyklaekkede skildpadder der kaempede sig vej op gennem sandet og ud til havet. Det var en ret fantastisk oplevelse som hurtigt fik os til at glemme de sure miner.

Nu er vi saa naaet til San Jose i Costa Rica. Her fra skal vi flyve til Quito i Ecuador d. 9 november. Det var saa Centralamerika for denne gang. Det er sgu gaaet hurtigt, og vi har virkelig oplevet meget - det har vaeret fedt!