Palenque

Inden vi kom til Guatmala var vi en tur i Palenque. Et gammelt ruinkompleks midt i junglen. Vi tog turen derud paa egen haand med forskellige offentlige busser. Da vi efter mange timers rejse (mange flere end beregnet) endelig kom frem til Palenque, blev vi naesten slaaet omkuld af den ekstreme varme. Efter en lille uge i San Cristobal i bjergene var dette en klar modsaetning. Men det var ikke bare varmen vi skulle kaempe imod, men ogsaa de mange ivrige saelgere og uoficielle gudies der tilboed deres hjaelp, som desvaerre var blevet lukket ind paa omraadet. Men ruiner var enormt flotte og imponerende, og saerligt beliggenheden i junglen var meget overvaeldende. Overalt hvor man gik var der hele tiden nye ruiner, nogle store, andre smaa. Vi besteg dog kun to af pyramiderne da varmen virkelig tog pusten fra os.
Efter at have gaaet rundt mellem den storslaaede kultur og natur et par timer, var vi saa gennembloedte af sved at vi besluttede at tage tilbage. Men paa tilbagevejen hoerte vi pludselig nogle hoeje, underlige lyde. Nu var der mange saere dyrelyde i Palenque, men disse var mere voldsomme og kraftige. Vi kiggede op i traekronerne og fik oeje paa et dyr. Vi loeb op paa en pyramide for bedre at kunne se - og pludselig saa vi det begge. Det var en broeleabe! Uden at snakke sammen hev vi den store linse op af tasken og begyndte at tage billeder. I alt saa vi fire aber - en af dem med en unge paa ryggen. Det fik os til at glemme alt om varmen. Vi stod uforstyrret fra andre turister, og kiggede paa aberne i mindst 10 minutter. Langsomt tiltrak abernes broel dog andre turister, saa efter at have faaet vores billeder og en enkelt video med broelene, begav vi os mod udgangen.
Synet af aberne i disse smukke, historiske omgivelser gjorde bestemt turen til noget helt saerligt.

Mexico paa anden klasse

Efter Taxco er vores tur gaaet videre til Oaxaca.
Oaxaca er en flot koloniby i det sydvestlige Mexico, med mange ruinkomplekser og smaa indianerlandsbyer i naerheden. Det meste kan ses paa en enkelt dag, hvis man tager en arrangeret tur paa ca. 10 timer, hvor man raeser fra sevaerdighed til sevaerdighed. Det havde vi ikke lige lyst til, saa vi besluttede at tage ud til en taeppevaeverlandsby paa egen haand. I foelge guidebogen skulle det vaere meget nemt. Mexico viste sig dog fra en mere besvaerlig side end vi hidtil har set.
Foerste forhindring var at finde andenklasses busstationen, som vi ellers ikke har benyttet os af (luksuslegmer som vi er). Paa gaaturen fik vi set et helt andet Oaxaca end de paene og rolige vi havde set omkring zocaloen, byens centrale torv. Efter at have kaempet os gennem voldsom trafik og snuskede madboder, stod vi pludselig for enden af byen, bogstaveligtalt. Vi besluttede os hurtigt for at vende om og fandt derefter ved et rent tilfaelde indgangen til busstationen. Indgangen var en meter bred, klemt inde mellem madboder og frisoersaloner. Saa langt saa godt. Nu skulle vi bare finde den rigtige bus der i foelge afgangstabellen gik hver time. Efter at have ventet mere end halvanden time uden at have set skyggen af bussen, valgte vi at tage en anden bus til et meget gammelt (3000 aar) og meget stort (42 meter hoejt) trae. Der var vist kun 12 kilometer fra busstationen, men turen tog en hel time. Bussen skulle kaempe sig gennem et mylder af mad- og filmboder inden den kunne saette farten op paa landevejen, og selv der stoppede den oftere end 5A paa Noerrebrogade.
Naa, vi kom frem til traet, og det var stort! Til gengaeld var der intet andet at se paa stedet, saa da vi havde taget nogle billeder og gaaet lidt omkring, tog vi bussen hjem igen.
Udflugten var ikke noget saerligt, men vi fik set et andet Mexico end ellers, og det var egentlig meget fedt (maaske isaer fordi vi ikke oplevede andre ubehageligheder end en varm bus og lidt for meget bilos).

Vi ville gerne have lagt nogle billeder op af traet og Bjarke, nu uden skaeg, og nogen af de andre fine ting vi har set. Desvaerre maa man ikke koble sit kamera til computeren de steder vi har vaeret, saa det maa vente, hvis det overhovedet kan lade sig goere.

Mexico City og Taxco

Nu har vi vaeret i Mexico i 6 dage, og det er stadig underligt for os at taenke paa at vi skal vaere vaek i 5 maaneder. Men vi nyder tiden, omgivelserne og den (fede) mexicanske mad. Groentsagerne i det mexicanske koekken skal man kigge langt efter. Men ellers er maden ganske udemaerket og relativt billigt.

Vores moede med Mexico City, hvor vi var i 4 dage, var relativt hektisk. Metroen som var det foretrukne transportmiddel, var proppet uanset tidspunktet og var desuden stedet hvor alt fra lydboeger til tyggegummi blev solgt. Mest populaert var dog cd'er. Standardudstyret for saadan en saelger var en rygsaek med hoejtalere og et mavebaelte med discmanen. For at man kunne faa et ordentlig indtryk af hvilken musik de solgte, spillede de hoejt og skiftede nummer konstant. Paa en typisk tur i metroen kunne man stoede paa 5 saelgere - saa det var lidt af en fest.

Nu sidder vi i den gamle soelvmineby Taxco, og nyder den mere rolige stemning i byen. Byen er mere turistet end Mexico City, men samtidig meget charmerende med smaa stejle gader og gamle huse. Her er masser af soelv, men ikke helt i den udformning vi havde haabet paa. Men vi har heldigvis masser af tid til at finde andre souvenier...