Efter Taxco er vores tur gaaet videre til Oaxaca.
Oaxaca er en flot koloniby i det sydvestlige Mexico, med mange ruinkomplekser og smaa indianerlandsbyer i naerheden. Det meste kan ses paa en enkelt dag, hvis man tager en arrangeret tur paa ca. 10 timer, hvor man raeser fra sevaerdighed til sevaerdighed. Det havde vi ikke lige lyst til, saa vi besluttede at tage ud til en taeppevaeverlandsby paa egen haand. I foelge guidebogen skulle det vaere meget nemt. Mexico viste sig dog fra en mere besvaerlig side end vi hidtil har set.
Foerste forhindring var at finde andenklasses busstationen, som vi ellers ikke har benyttet os af (luksuslegmer som vi er). Paa gaaturen fik vi set et helt andet Oaxaca end de paene og rolige vi havde set omkring zocaloen, byens centrale torv. Efter at have kaempet os gennem voldsom trafik og snuskede madboder, stod vi pludselig for enden af byen, bogstaveligtalt. Vi besluttede os hurtigt for at vende om og fandt derefter ved et rent tilfaelde indgangen til busstationen. Indgangen var en meter bred, klemt inde mellem madboder og frisoersaloner. Saa langt saa godt. Nu skulle vi bare finde den rigtige bus der i foelge afgangstabellen gik hver time. Efter at have ventet mere end halvanden time uden at have set skyggen af bussen, valgte vi at tage en anden bus til et meget gammelt (3000 aar) og meget stort (42 meter hoejt) trae. Der var vist kun 12 kilometer fra busstationen, men turen tog en hel time. Bussen skulle kaempe sig gennem et mylder af mad- og filmboder inden den kunne saette farten op paa landevejen, og selv der stoppede den oftere end 5A paa Noerrebrogade.
Naa, vi kom frem til traet, og det var stort! Til gengaeld var der intet andet at se paa stedet, saa da vi havde taget nogle billeder og gaaet lidt omkring, tog vi bussen hjem igen.
Udflugten var ikke noget saerligt, men vi fik set et andet Mexico end ellers, og det var egentlig meget fedt (maaske isaer fordi vi ikke oplevede andre ubehageligheder end en varm bus og lidt for meget bilos).
Vi ville gerne have lagt nogle billeder op af traet og Bjarke, nu uden skaeg, og nogen af de andre fine ting vi har set. Desvaerre maa man ikke koble sit kamera til computeren de steder vi har vaeret, saa det maa vente, hvis det overhovedet kan lade sig goere.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar