Sprogskole i Quetzaltenango

Bloggen har staaet stille i lang tid, men nu haaber vi at faa lidt liv i den og goere alvor af at ligge billeder op (nok foerst efter weekenden).

Vores rejse er nu gaaet videre til Guatemala. Efter et kortere ophold i Antigua kom vi soendag her til Quetzaltenango (som heldigvis ogsaa blot kaldes Xela (she-la)). Vi er kommet her til byen for at gaa paa sprogskole. Antigua er den by i Guatemala med flest sprogskoler, mens Xela bliver betragtet som det mest serioese sted at laere spansk i Guatemala. Saa her er vi altsaa nu.

Soendag aften blev vi indkvarteret hos vores vaertsfamilie, som vi skal bo hos i to uger. Familien bestaar af en mor (Ana Maria), hendes store soen (Jose Manuel) og to andre teenage drenge som vi ikke helt ved hvem er. Moren er socialraadgiver eller lignende og arbejder meget. Hun moeder klokken ni og er ofte ikke hjemme foer otte om aftenen. Selvom der er tradition for at spise frokost hjemme er det ikke altid hun naar at komme hjem til frokosten. Inden hun moeder paa arbejde forbereder hun dagens tre varme maaltider. Hun er ikke saerlig interesseret i at lave mad, hun sagde selv i gaar at "herhjemme laver vi mad fordi det er noedvendigt". Saa maden er ofte ret ensformig, noget med boenner, boennemos, aeg, tortillas og lyst broed. Vi faar i hvert fald boenner to gange om dagen - somme tider tre. Saa udover at de er lidt ensformigt er vores maver ogsaa lidt sjove (laes: vi prutter meget). Men familien er rare, selv de store, fjogede drenge tager sig tid til at snakke med os og goere sig forstaaelige, naar de snakker med hinanden forstaar vi ingenting. Og moren tager sig rigtig god tid til at snakke med os, selvom hun har nok at se til i forvejen. Forleden dag fortalte hun om den politiske uretfaerdighed i Guatemala og fattigdommen som er blevet yderligere forvaerret af at det ikke har regnet nok i aar. Min laerer paa sprogskolen fortalte saaledes at sidste aar kostede et halvt kilo tomater 2 quetzales, mens de i aar koster 5.

Vores sprogskole startede i mandags. Vi er de eneste studerende paa skolen, saa det er lidt specielt. Men skolen er nu ellers fin nok. Vi har timer fra 8-12 hver dag og en-til-en undervisning. Og saa faar vi ogsaa lektier for hver dag. Om eftermiddagen tilbyder skolen forskellige aktiviter, som udflugter eller filmfremvisning. Saa det er ret intensiv indlaering, men det er stadig meget svaert!

I weekenden holder vi lidt fri fra det spanske da vi skal paa vandretur til mellemamerikas hoejeste punkt med en amerikansk guide. Det bliver spaendende at se hvor haardt det er.

Hasta luego!