Eksotisk land med eksotiske dyr

Så blev det tid til endnu et indlæg fra Thailands tropiske klima. Siden sidst vi rapporterede fra vores nuværende lokation, Chiang Mai, har vi set en del til nogle af landets eksotiske dyr. Det har heldigvis været selvvalgt og frivilligt begge gange. Vi har også set en rotte i en slikbutik, men sådan nogle har vi jo også hjemme.

Lørdag var vi en tur i zoologisk have. Vi havde forestillet os det skulle være en stille og afslappende eftermiddag, hvor vi kunne sidde i skyggen og tage det helt roligt. Sådan kom det ikke helt til at gå. Da vi ankom til Chiang Mai Zoo, stod der en hel skole i kø for at komme ind. De var vel 5-700 børn, så det gav lidt støj. Dog ikke så meget som man kunne forvente. Værre var bilerne som gerne må køre inde i haven. I zoologisk have i Chiang Mai har man ikke stier, men veje, og langt de fleste kører så haven rundt i bil. Fortovene har samme standard som på den almindelige gade, det vil sige smalle, kuperede eller væk. Så en stille slentretur kunne det altså ikke blive til. Oven i dette kom vi samtidig med at et "farverigt optog" begyndte at gå gennem haven. Optoget lignede mest af alt noget fra et karneval, med letpåklædte mænd og kvinder med fjerduske på hovedet og akkompagnere af levende musik. Indimellem gik der så dyrepassere med forskellige af havens dyr. Der var en vandbøffel, en koalabjørn, forskellige ørne, papegøjer, grise i snor, geder i kjoler og en elefant. Det var helt umuligt at overhale optoget, så vi måtte bare se på og tage det som en oplevelse.

Den festklædte elefant afslutter optoget.

 
Optoget sluttede ved havens hovedattraktion, pandaerne. Her nåede fremmede menneskers begejstring for Magne nye højder. Vi skulle købe en ekstra billet for at se pandaerne, og mens vi stod i kø blev Sofie pludselig skubbet til side af en fremmed dame, som gerne ville fotograferes sammen med Magne. Han sad i klapvognen og forstod ikke så meget. Lettere irriterede gik vi inden for i pandahuset. Mens vi kiggede på de meget stenede dyr dukkede gruppen af Magneentusiaster op igen. Sofie bar nu Magne der var blevet træt af at sidde i vognen. Uden videre snuppede en ung kvinde Magne ud af favnen på Sofie og begyndte at posere til fotografering. Pludselig blev en Thai-baby fundet frem og holdt op til sammenligning, og kameraerne lynede. Helt paf stod vi og så på, uden at blive ænset af de babyglade mennesker. Jeg tog dog mod til at tage et billede af hele opstillingen, noget jeg ellers var i tvivl om var OK, jeg havde jo ikke spurgt dem først...

Magne er i centrum.

Efter lidt tid tog vi mod til os og bad om at få Magne igen, og skyndte os, lettere chokerede, ud af pandahuset.
Zoologisk have blev ganske rigtigt en oplevelse, men ikke en af de stille og rolige.

Dagen i dag var vi igen tæt på eksotiske dyr. Denne gang dog kun elefanter. Vi var på udflugt til Chiang Mai Elefant Camp, hvor vi skulle prøve at fodre og ride på landets nationaldyr. Det blev heldigvis en mere stille og rolig oplevelse, selvom vi også her overlod Magne til fremmede arme.

Sofie har styr på dyret.

Vi startede med "træning". Det bestod i at lære hvordan man kravler op på en elefant og kommer ned igen uskadt. Heldigvis var dyrene meget medgørlige, og instruktørerne rare. Men det var alligevel lidt nervepirrende da de løftede Magne op til mig på elefanten. Magne tog det nu rimelig roligt - det blev kun til en lille smule klynkeri.

Bemærk instruktørens ro, mens jeg febrilsk holder fast på Magne

Efter træningen var det meningen vi skulle ride en længere tur på elefanterne. Vi fik sat os til rette med Magne i selen, men nåede kun at gå et par hundrede meter før den lille havde fået nok. Tiden var blevet lidt fremskreden og solen var også ret streng, så de store dyr kan nok ikke tage hele skylden for Magnes humørskift. Vi valgte at stige af dyret og gå ind i skyggen. Det hjalp på humøret. så vi spiste frokost mens kvinderne på stedet holdt Magne. De var selvfølgelig vant til børn, så det tog vi mere med ro. Efter frokosten åbnede de endda op for en bambushytte med en seng i, så Magne kunne få en lur.

Hele familien er i sadlen - sådan da, vi red "bare back".

Selvom vi ikke fik reddet så meget på elefanterne var det meget fascinerende at se dem. De er bare så kæmpe store, og alligevel så rolige. Desuden lå campen et fantastisk flot sted, med lysegrønne rismarker på den ene side, og en brusende flod og skovklædte bjerge på den anden. Både stedet og menneskerne var en side af Thailand vi slet ikke har set før, og nok heller ikke ser igen på denne tur. Stedet passede slet ikke på hverken hverken på billedet fra turistbrochurer, indtrykkene fra Bangkok eller de generelle fordomme jeg havde om Thailand inden vi kom. Og det gjorde i sig selv turen til en god oplevelse.

Kvalitetstid i bambushytten. De voksne måtte have en kold cola at styrke sig på, Magne nøjedes med mælk og velkendt legetøj.