Templet på toppen

Vi har nu tilbragt to dage i Chang Mai og er stadig glade for at være i byen. Selvom trafikken ikke er så roligt som vi havde håbet, og hotellet lidt mere afsides end vi troede er her nemmere at slappe af. Det at komme fra den ene ende af byen til den anden virker ikke som et dagsprojekt, hvilket er rigtig rart.

De sidste to dage er gået med en blanding af sight seeing og afslapning. I går var vi på museum og se en udstilling om byen og regionens kultur og historie. Udstillingen var udemærket, men ikke noget særligt. Det mest spændende var at se en dame væve. Hun vævede på en nederdel i et traditionelt mønster. Arbejdet foregik på en meget gammeldags væv. Hun brugte en nål til at trække en tråd på tværs af de mange udspændte, vandrette tråde - på nyere væve bruger man en "slæde" som man kan kaste fra side til side, hvilket gør arbejdet meget hurtigere. Den gammeldags teknik gjorde at hun kun kunne væve ti centimeter stof om dagen. Desværre var hun meget dårlig til engelsk, så vi kunne ikke få mere af vide om vævningen. Men vi håber at kunne komme ud til en landsby og se noget mere tøj i samme stil.


Dagen i dag blev brugt på en udflugt ud af byen. Cirka seksten kilometer fra Chang Mai ligger der et tempel på toppen af et lille bjerg. Templet er meget helligt for thaierne, blandt andet fordi det har været hjemsted for den krystalbuddha som nu står i Bangkok. Sådan en seværdighed kunne vi ikke
gå glip af.

Bare rolig, det ender godt! Hjemme fra udlugten til templet, slapper vi af med en kop kaffe og en kop savl.

 Vi kørte med taxabus til templet, egentlig bare en taxa, men chaufførerne venter til bilen er fyldt op med de ti personer den kan rumme inden de kører. Det gik meget smertefrit, på trods af den stejle bjergvej med masser af skarpe sving. De sidste meter op til templet foregår dog på gå-ben. Der en lang trappe med 309 trin fra vejen og op til templet. Det er ikke så anstrengende som det kan lyde, men det giver en imponerende og dramatisk indgang til templet.

De 309 trin op til templet.

Oppe ved templet var temperaturen meget behagelig, og der var en flot udsigt over byen og junglen der dækker hele bjerget. Desværre havde vi ikke taget klapvognen med, de mange trin virkede ikke som noget der fungerede så godt med en klapvogn, så derfor måtte vi tage tilbage til hotellet da Magne begyndte at blive træt - han kan ikke finde ud af at sove i slyngen. Men vi fik da set den flotte gyldne "chedi" (den der nogen steder kaldes "stupa" eller "pagode", og som er centrum i templet) og i massevis af gyldne, hvide, sorte og grønne buddhaer. Og fik meget lyst til at se andre seværdigheder på bjergtoppe, hvor temperaturen er lidt lavere end i byen.

Sofie og Magne er klar til at klatre op til templet

Den gyldne "chedi".