Bountystrand

I går blev vi sejlet til turens sidste destination – mere bestemt øen Phi Phi udenfor Phuket. Vi fløj til Phuket i forgårs, og så vi det egentlig meningen at vi skulle have været direkte videre til Phi Phi, men den sidste færge var gået før vi overhoved var landet, så vi var nød til at tage en overnatning i Phuket by. Phuket by er langt mere festlig end vi havde behov for, så næste morgen skyndte vi os at komme ud til den bountystrand, som særligt Bjarke havde et ønske om at opleve. Hjemmefra havde Bjarke et klart ønske om at komme til at opleve en ”ægte” Bounty-strand og snorkle. Jeg var dog mere skeptisk, dels fordi jeg bliver rastløs ved tanken om at være et sted hvor man kun kan bade og snorkle, dels fordi jeg var nervøs for hvordan Magne ville tage varmen, vandet og sandet. Det første møde med øen gjorde mig ikke mere rolig. Vores bungalow som vi bor i lå slet ikke så idyllisk som jeg havde forestillet mig, selvom den dog har fin havudsigt. Men den er meget lille, og har en meget lille, men meget blød seng som Magne ikke rigtigt kan lege i. Derudover er der slukket for strømmen her mellem kl. 6 og 18, så eftermiddagsstuden som vi plejer at tilbringe i airkonditioneret luft blev noget mere lummer.

Magne og Bjarke læser bog under myggenettet, og venter på at airconditionen snart kan tændes

Magne synes dog det var sjovt at komme i vandet, og sov efterfølgende en lur på stranden i sin klapvogn, så vi voksne kunne prøve at snorkle. Vi så nogle flotte tropiske fisk i vandet, men det var så det. Da Magne vågnede prøvede vi at lege på stranden, men det synes han slet ikke var sjovt, så vi søgte tilflugt i bungalowen som var alt for varm. I stedet kunne vi så give Magne et koldt bad, og vente på at airconditionen igen ville virke kl. 18. Tilgengæld sluttede Magne dagen af med at sove 7 timer i træk! (i modsætning til den sidste uge hvor han kun har taget en time af gangen).

Magne efter den allerførste svømmetur i havet

Magne hygger sig på stranden lige efter svømmeturen

Måske var det den gode nats søvn der gjorde at jeg i dag havde en anden opfattelse af øen. Da vi stod op var temperaturen ganske behagelige, og selv op af dagen var det rarere end i Chiang Mai og Bangkok fordi det lufter mere her. Desuden fik både Bjarke og jeg snorklet flere gange, og i dag fandt jeg et rigtig fint koralrev med koraler, masser af søpindsvin med lange pigge, kæmpeøster og masser af flotte tropiske fisk i alverdens farver. Jeg glæder mig allerede til at skulle ude at snorkle i morgen igen.

Magne leger på stranden - vi er tidligt ude og udnytter at det endnu ikke er blevet så varmt

...og så skal fotografen lige charmes

Mor har været ude på dagens første snorkeltur

Magne var også ude at bade igen, og han nød det i stor stil. Der blev grinet, plasket og sparket i vandet. Jeg glæder mig endnu mere til at se Magne i vandet igen i morgen. Jo, det er alligevel helt okay at være på badeferie for en tid. Til måltiderne får Bjarke og jeg endda lov til at spise sammen for engangsskyld, når maden bliver serveret tager personalet Magne med sig. At vi så spiser endnu hurtigere når Magne ikke er der, fordi vi stadig ikke er helt trygge ved at overlade ham til fremmede, er en anden historie.

Surfer-Magne er klar til at indtage vandet

Det er skønt at bade!

"Skal vi bade mere?"

"Jah!"

- og så en lille lur i skyggen

I morgen skal vi så nyde endnu en dags afslapning, snorkling og lækker thaimad inden turen går hjemad på onsdag.


Pga. forskellige tekniske problemer er indlægget kommet noget forsinket på bloggen

Eksotisk land med eksotiske dyr

Så blev det tid til endnu et indlæg fra Thailands tropiske klima. Siden sidst vi rapporterede fra vores nuværende lokation, Chiang Mai, har vi set en del til nogle af landets eksotiske dyr. Det har heldigvis været selvvalgt og frivilligt begge gange. Vi har også set en rotte i en slikbutik, men sådan nogle har vi jo også hjemme.

Lørdag var vi en tur i zoologisk have. Vi havde forestillet os det skulle være en stille og afslappende eftermiddag, hvor vi kunne sidde i skyggen og tage det helt roligt. Sådan kom det ikke helt til at gå. Da vi ankom til Chiang Mai Zoo, stod der en hel skole i kø for at komme ind. De var vel 5-700 børn, så det gav lidt støj. Dog ikke så meget som man kunne forvente. Værre var bilerne som gerne må køre inde i haven. I zoologisk have i Chiang Mai har man ikke stier, men veje, og langt de fleste kører så haven rundt i bil. Fortovene har samme standard som på den almindelige gade, det vil sige smalle, kuperede eller væk. Så en stille slentretur kunne det altså ikke blive til. Oven i dette kom vi samtidig med at et "farverigt optog" begyndte at gå gennem haven. Optoget lignede mest af alt noget fra et karneval, med letpåklædte mænd og kvinder med fjerduske på hovedet og akkompagnere af levende musik. Indimellem gik der så dyrepassere med forskellige af havens dyr. Der var en vandbøffel, en koalabjørn, forskellige ørne, papegøjer, grise i snor, geder i kjoler og en elefant. Det var helt umuligt at overhale optoget, så vi måtte bare se på og tage det som en oplevelse.

Den festklædte elefant afslutter optoget.

 
Optoget sluttede ved havens hovedattraktion, pandaerne. Her nåede fremmede menneskers begejstring for Magne nye højder. Vi skulle købe en ekstra billet for at se pandaerne, og mens vi stod i kø blev Sofie pludselig skubbet til side af en fremmed dame, som gerne ville fotograferes sammen med Magne. Han sad i klapvognen og forstod ikke så meget. Lettere irriterede gik vi inden for i pandahuset. Mens vi kiggede på de meget stenede dyr dukkede gruppen af Magneentusiaster op igen. Sofie bar nu Magne der var blevet træt af at sidde i vognen. Uden videre snuppede en ung kvinde Magne ud af favnen på Sofie og begyndte at posere til fotografering. Pludselig blev en Thai-baby fundet frem og holdt op til sammenligning, og kameraerne lynede. Helt paf stod vi og så på, uden at blive ænset af de babyglade mennesker. Jeg tog dog mod til at tage et billede af hele opstillingen, noget jeg ellers var i tvivl om var OK, jeg havde jo ikke spurgt dem først...

Magne er i centrum.

Efter lidt tid tog vi mod til os og bad om at få Magne igen, og skyndte os, lettere chokerede, ud af pandahuset.
Zoologisk have blev ganske rigtigt en oplevelse, men ikke en af de stille og rolige.

Dagen i dag var vi igen tæt på eksotiske dyr. Denne gang dog kun elefanter. Vi var på udflugt til Chiang Mai Elefant Camp, hvor vi skulle prøve at fodre og ride på landets nationaldyr. Det blev heldigvis en mere stille og rolig oplevelse, selvom vi også her overlod Magne til fremmede arme.

Sofie har styr på dyret.

Vi startede med "træning". Det bestod i at lære hvordan man kravler op på en elefant og kommer ned igen uskadt. Heldigvis var dyrene meget medgørlige, og instruktørerne rare. Men det var alligevel lidt nervepirrende da de løftede Magne op til mig på elefanten. Magne tog det nu rimelig roligt - det blev kun til en lille smule klynkeri.

Bemærk instruktørens ro, mens jeg febrilsk holder fast på Magne

Efter træningen var det meningen vi skulle ride en længere tur på elefanterne. Vi fik sat os til rette med Magne i selen, men nåede kun at gå et par hundrede meter før den lille havde fået nok. Tiden var blevet lidt fremskreden og solen var også ret streng, så de store dyr kan nok ikke tage hele skylden for Magnes humørskift. Vi valgte at stige af dyret og gå ind i skyggen. Det hjalp på humøret. så vi spiste frokost mens kvinderne på stedet holdt Magne. De var selvfølgelig vant til børn, så det tog vi mere med ro. Efter frokosten åbnede de endda op for en bambushytte med en seng i, så Magne kunne få en lur.

Hele familien er i sadlen - sådan da, vi red "bare back".

Selvom vi ikke fik reddet så meget på elefanterne var det meget fascinerende at se dem. De er bare så kæmpe store, og alligevel så rolige. Desuden lå campen et fantastisk flot sted, med lysegrønne rismarker på den ene side, og en brusende flod og skovklædte bjerge på den anden. Både stedet og menneskerne var en side af Thailand vi slet ikke har set før, og nok heller ikke ser igen på denne tur. Stedet passede slet ikke på hverken hverken på billedet fra turistbrochurer, indtrykkene fra Bangkok eller de generelle fordomme jeg havde om Thailand inden vi kom. Og det gjorde i sig selv turen til en god oplevelse.

Kvalitetstid i bambushytten. De voksne måtte have en kold cola at styrke sig på, Magne nøjedes med mælk og velkendt legetøj.

Templet på toppen

Vi har nu tilbragt to dage i Chang Mai og er stadig glade for at være i byen. Selvom trafikken ikke er så roligt som vi havde håbet, og hotellet lidt mere afsides end vi troede er her nemmere at slappe af. Det at komme fra den ene ende af byen til den anden virker ikke som et dagsprojekt, hvilket er rigtig rart.

De sidste to dage er gået med en blanding af sight seeing og afslapning. I går var vi på museum og se en udstilling om byen og regionens kultur og historie. Udstillingen var udemærket, men ikke noget særligt. Det mest spændende var at se en dame væve. Hun vævede på en nederdel i et traditionelt mønster. Arbejdet foregik på en meget gammeldags væv. Hun brugte en nål til at trække en tråd på tværs af de mange udspændte, vandrette tråde - på nyere væve bruger man en "slæde" som man kan kaste fra side til side, hvilket gør arbejdet meget hurtigere. Den gammeldags teknik gjorde at hun kun kunne væve ti centimeter stof om dagen. Desværre var hun meget dårlig til engelsk, så vi kunne ikke få mere af vide om vævningen. Men vi håber at kunne komme ud til en landsby og se noget mere tøj i samme stil.


Dagen i dag blev brugt på en udflugt ud af byen. Cirka seksten kilometer fra Chang Mai ligger der et tempel på toppen af et lille bjerg. Templet er meget helligt for thaierne, blandt andet fordi det har været hjemsted for den krystalbuddha som nu står i Bangkok. Sådan en seværdighed kunne vi ikke
gå glip af.

Bare rolig, det ender godt! Hjemme fra udlugten til templet, slapper vi af med en kop kaffe og en kop savl.

 Vi kørte med taxabus til templet, egentlig bare en taxa, men chaufførerne venter til bilen er fyldt op med de ti personer den kan rumme inden de kører. Det gik meget smertefrit, på trods af den stejle bjergvej med masser af skarpe sving. De sidste meter op til templet foregår dog på gå-ben. Der en lang trappe med 309 trin fra vejen og op til templet. Det er ikke så anstrengende som det kan lyde, men det giver en imponerende og dramatisk indgang til templet.

De 309 trin op til templet.

Oppe ved templet var temperaturen meget behagelig, og der var en flot udsigt over byen og junglen der dækker hele bjerget. Desværre havde vi ikke taget klapvognen med, de mange trin virkede ikke som noget der fungerede så godt med en klapvogn, så derfor måtte vi tage tilbage til hotellet da Magne begyndte at blive træt - han kan ikke finde ud af at sove i slyngen. Men vi fik da set den flotte gyldne "chedi" (den der nogen steder kaldes "stupa" eller "pagode", og som er centrum i templet) og i massevis af gyldne, hvide, sorte og grønne buddhaer. Og fik meget lyst til at se andre seværdigheder på bjergtoppe, hvor temperaturen er lidt lavere end i byen.

Sofie og Magne er klar til at klatre op til templet

Den gyldne "chedi".

Ankommet til Chiang Mai

I morges ankom vi til Chiang Mai i Nordthailand, efter en 14-timers togtur fra Bangkok. Togturen var på 2. Klasse, men bestemt ret luksus alligevel. Efter at vi havde indtaget et aftensmåltid, som var langt over DSB's standarder, blev sæderne lavet om til sengepladser.Vi fik en underkøje og en overkøje. Magne blev placeret i underkøjen, og så sad vi og spillede kort og spiste chokolade. Det var ret hyggeligt, på en lejrskole-agtig måde. Det mindede mig om filmen "Some like it hot", bortset fra at der ikke var et orkester med eller mænd i dametøj (så vidt jeg kunne se).

Magne i underkøjen

Vel fremme i Chiang Mai blev vi indkvarteret på vores hotel, hvor vi skal være de næste 10 dage. Hotellet ligger desværre lidt længere fra centrum end vi troede, men ellers er her rigtig fint. Det ligger i et roligt kvarter, der er mulighed for at lave og opbevare mad, og en stor have med skygge hvor Magne kan ligge og lege, når vejret ellers er til det - det vil sige om morgen og sidst på eftermiddagen. Her er lidt køligere end i Bangkok, men en siesta midt på dagen er stadig en nødvendighed, vores lille viking er ikke så tosset med varmen. Trafikken er også lidt mindre hektisk end i Bangkok, men ikke helt så stille som man kunne have håbet på, det skyldes især at stort set alle kører rundt på knallerter.

Vi hygger i hotellets have

Templer, nytår og babyglade thaier

Vi har nu tilbragt tre hele dage i Bangkok, og alt går stadig forrygende. Vi kæmper lidt med varmen og trafikken ind i mellem, men klarer det ved hjælp af kolde colaer og taxier. Dog har vi endnu ikke prøvet at køre i "tuk-tuk" (åbne knallerttaxier hvis nogen skulle være i tvivl), da den voldsomme trafik ikke ligefrem inviterer til det.
Nytårsaftens dag og nytårs dag blev begge brugt på at se på templer. Først gjaldt det "Grand Palace" og med tilhørende tempel. Ifølge guidebogen landets helligste tempel - hvor hverken shorts eller klapvogne er tilladt. Det gjorde udflugten en del mindre behagelig eftersom solen bragede ned fra en skyfri himmel. Desuden viste nytårsaftens dag sig at være en populær udflugtsdag, og stedet var fyldt til bristepunktet. Vi måtte derfor nøjes med at fange et glimt af det helligste af det hellige, krystalbuddhaen, da dens tempel var så stopfyldt med mennesker at vi mistede lysten til at vove os derind. Så vi slentrede lidt rundt mellem de forskellige tempelbygninger, der alle var farverigt udsmykkede fra øverst til nederst. Det hele var meget imponerende, men havde ikke skyggen af den ro vi oplevede dagen før.

Folk der maser sig ind for at se krystalbuddhaen

Nytårsaften blev fejret på hotelværelset med chips og en øl til deling, vi skulle jo nødig ødelægge den lilles gode rytme.

Dagen i dag blev også brugt på tempel-sight seeing, denne gang skulle vi se "Wat Pho" - den liggende buddhas tempel. Men endnu engang viste templet med hovedattraktionen sig at være så propfyldt med mennesker at vi måtte opgive at vove os derind. Så i stedet fik vi et glimt af den 45 meter lange buddha gennem de små ruder og gik en tur rundt i det enorme tempelkompleks. Vi fik dog kigget ind i en lille tempelsal, hvor en ca. syv meter høj, forgyldt buddha tronede. Og udenfor charmede Magne de andre besøgende med sine tykke lår og frække smil.

Vores egen lille buddhas fødder, og en stenfigur i tempelgården

Hjemturen havde vi planlagt skulle foregå i båd. Vi var sejlet hen til templet ad floden, ombord på en stor kanalrundfarts-agtig båd i rutefart. Det var en meget behagelig måde at komme frem på, køligt og dejlig fri for bilos. Men de mange mennesker i templet havde åbenbart fået samme ide, for der var en gigantisk kø ved molen som helt fik os til at miste modet. Så i stedet måtte vi praje en taxi og sidde i adskillige trafikpropper før vi nåede hjem.

Inden aftensmaden var vi et smut forbi en frugtbod for at købe lidt til næste dag. Her nåede thaiernes interesse for Magne nye højder, da damen i boden uden advarsel snuppede ham ud af Sofies hænder, mens jeg kiggede på frugt. Magne tog det nu i stiv arm, og gav damen et stort smil og forsøgte at spise hendes hår. Det er nok ikke sidste gang vi har oplevet sådan noget.

Det forbløffede udtryk Magne har på billedet, skyldes Sofies forsøg på at fange hans opmærksomhed, ikke den fremmede dame.

/Bjarke

Vel ankommet til Thailand

Vi er nu vel ankommet til vores hotel i Bangkok. Turen er foreløbig gået over al forventning. Vi havde på forhånd gjort os en del tanker omkring at flyve med Magne i over 12 timer. Og vi havde begge to indstillet os på at der nok ville blive en del gråd. Flyturen skulle bare overstås. Men Magne han klarede det med stil, han græd stort set ikke på hele turen, og han klarede fint at få afbrudt søvnen og generelt sove meget mindre end han plejede. Hans natlur blev kun på cirka fire timer, og alligevel har han været i strålende humør i dag. Jo, han er en god rejsebaby (og hans forældre meget stolte).

Far og Magne venter på flyet i Doha lufthavn

Vi fløj med Qatar airways, og mellemlandede i Doha. Flyselskabet kan bestemt anbefales, og det var en sjov oplevelse at flyve med et arabisk selskab. Alt stod naturligvis på både engelsk og arabisk, flymaden var halal og på flyskærmene blev man ikke bare orienteret om tid, hvor langt der var igen m.m., men man blev også konstant orienteret om hvor Mekka befandt sig i forhold til flyets retning.

Vi er netop ankommet til Bangkok lufthavn

Vi landede omkring kl. 7 om morgen Thailandsk tid. Så det har bare handlet om at holde sig vågne i dag, så vi kan få vendt døgnet om. Magne er allerede godt i gang (håber vi!), men vi voksne kom til at sove 2 timer til middag, mens Magne stort set underholdt sig selv (fik vi sagt at vi er stolte af ham?). Så tiden i dag blev mest brugt på at slentre rundt, spise lidt thailandsk mad og orientere os. Mens vi slentrede rundt opdagede vi pludselig et flot, gammelt, men meget velholdt tempel midt i byen. Der var en lille oase midt i den hektiske storby, og overraskende nok ikke andre turister. Der var helt fredeligt og stille, med en duft af røgelse og munke i orange tøj der vandede planter.

Vi slapper af i den lokale park

Vi havde på forhånd læst og hørt om at thailændere er glade for børn. Det passer ikke. De er fuldstændig vilde med børn. Alle som en kigger ned i vognen begejstrede. Selv når Magne har sovet, og det kun er hans små tykke babyfødder man kunne ane, er de begejstrede og råber til hinanden. På hotellet og restauranter vil de holde ham, og man får ikke lov at spise i ro, for der kommer hele tiden en og dikkedikker. Magne tager al opmærksomheden rigtig pænt, men det er lidt overvældende for os.

/Sofie

Glaedelig jul!

Vi bryder stilheden her paa bloggen med et juleindlaeg.

Juleaften blev fejret i Buenos Aires sammen med Sofies foraeldre, Kim og Lisbet. Vi havde indstillet os paa at d. 25 er den vigtigste dag for katolikkerne, som de jo er her i Argentina. Men hvad det kom til at betyde for vores dag d. 24 december, var vi ikke helt indstillet paa. Vi troede at d. 24 var lidt ligesom d. 23 i Danmark. En rejsedag for mange og en almindelig dag for resten. Men saadan var det ikke... Formiddagen virkede almindelig, men hen paa eftermiddagen begyndte alt at lukke og folk forsvandt fra gaderne. Hen under aften da vi skulle have noget at spise, var gaderne naesten helt oede. Der var kun enkelte turister og nogle lokale der kastede med fyrvaerkeri og drak meget store oel. Efter lidt soegen spurgte vi nogle tjenere der var ved at lukke en cafe, hvor vi kunne finde en restaurant. Nede ved havnen loed svaret. Der havde vi ellers haabet vi kunne undgaa at spise, da kvarteret minder om en blanding af Kalvebod brygge og Nyhavn. Men der var ganske rigtigt restauranter der havde aabent. De solgte dog alle dyre julemenueer med indlagt serpentinpause og hvide duge. Det var ikke lige det vi havde indstillet os paa, saa valget stod mellem Hooters (en amerikansk kaede restaurant hvor konceptet er at alle servitricerne har store bryster og meget lidt toej paa) og en bar/grillbar der solgte burgere og pomfritter. Veluddannede og politiskkorrekte som vi bryster os af at vaere, valgte vi grillbaren. Saa julemaden bestod af en burger uden salat eller andre forstyrrende groentsager, pomfritter og Heineken. Sikke et maaltid.
Heldigvis har vi reserveret bord paa et bedre sted i aften, og har endda et endnu bedre i kikkerten, saa det ikke behoever gentage sig.

Juleaften efter middagen tog vi en tur i den lokale katedral og saa lidt julegudstjeneste. Det var meget hoejtideligt, men da de bar et jesusbarn i form af "dukke Lars" med laendeklaede op til alteret, var det svaert at holde masken. Argentina virker paa alle maader mere moderne eller vestligt end resten af de lande vi har rejst i, men hos katolikkerne aendrer tingene sig aabenbart meget langsomt.
Hjemme paa hotellet drak vi vin og taendte den tilsendte juledekoration, som Bjarkes foraeldre havde givet Kim og Lisbet med inden de forlod Danmark. Saa lidt hjemlig julehygge blev det alligevel til.

Vi haaber at alle har haft en god jul og oensker alle et godt nytaar!
Feliz Navidad