Templer, nytår og babyglade thaier

Vi har nu tilbragt tre hele dage i Bangkok, og alt går stadig forrygende. Vi kæmper lidt med varmen og trafikken ind i mellem, men klarer det ved hjælp af kolde colaer og taxier. Dog har vi endnu ikke prøvet at køre i "tuk-tuk" (åbne knallerttaxier hvis nogen skulle være i tvivl), da den voldsomme trafik ikke ligefrem inviterer til det.
Nytårsaftens dag og nytårs dag blev begge brugt på at se på templer. Først gjaldt det "Grand Palace" og med tilhørende tempel. Ifølge guidebogen landets helligste tempel - hvor hverken shorts eller klapvogne er tilladt. Det gjorde udflugten en del mindre behagelig eftersom solen bragede ned fra en skyfri himmel. Desuden viste nytårsaftens dag sig at være en populær udflugtsdag, og stedet var fyldt til bristepunktet. Vi måtte derfor nøjes med at fange et glimt af det helligste af det hellige, krystalbuddhaen, da dens tempel var så stopfyldt med mennesker at vi mistede lysten til at vove os derind. Så vi slentrede lidt rundt mellem de forskellige tempelbygninger, der alle var farverigt udsmykkede fra øverst til nederst. Det hele var meget imponerende, men havde ikke skyggen af den ro vi oplevede dagen før.

Folk der maser sig ind for at se krystalbuddhaen

Nytårsaften blev fejret på hotelværelset med chips og en øl til deling, vi skulle jo nødig ødelægge den lilles gode rytme.

Dagen i dag blev også brugt på tempel-sight seeing, denne gang skulle vi se "Wat Pho" - den liggende buddhas tempel. Men endnu engang viste templet med hovedattraktionen sig at være så propfyldt med mennesker at vi måtte opgive at vove os derind. Så i stedet fik vi et glimt af den 45 meter lange buddha gennem de små ruder og gik en tur rundt i det enorme tempelkompleks. Vi fik dog kigget ind i en lille tempelsal, hvor en ca. syv meter høj, forgyldt buddha tronede. Og udenfor charmede Magne de andre besøgende med sine tykke lår og frække smil.

Vores egen lille buddhas fødder, og en stenfigur i tempelgården

Hjemturen havde vi planlagt skulle foregå i båd. Vi var sejlet hen til templet ad floden, ombord på en stor kanalrundfarts-agtig båd i rutefart. Det var en meget behagelig måde at komme frem på, køligt og dejlig fri for bilos. Men de mange mennesker i templet havde åbenbart fået samme ide, for der var en gigantisk kø ved molen som helt fik os til at miste modet. Så i stedet måtte vi praje en taxi og sidde i adskillige trafikpropper før vi nåede hjem.

Inden aftensmaden var vi et smut forbi en frugtbod for at købe lidt til næste dag. Her nåede thaiernes interesse for Magne nye højder, da damen i boden uden advarsel snuppede ham ud af Sofies hænder, mens jeg kiggede på frugt. Magne tog det nu i stiv arm, og gav damen et stort smil og forsøgte at spise hendes hår. Det er nok ikke sidste gang vi har oplevet sådan noget.

Det forbløffede udtryk Magne har på billedet, skyldes Sofies forsøg på at fange hans opmærksomhed, ikke den fremmede dame.

/Bjarke